Galleriet har både kommercielle og mere museumsprægede formål og aktiviteter. Det er bl.a. meningen at skabe et ”billede” af kunstneren Eiler G. Bergsteins liv og kunst. Dette billede vil gradvist blive større afhængigt af hvor megen viden det er muligt at finde frem til.
I første omgang er det planen at lave et virtuelt museum og udstille så mange værker som muligt af Eiler G. Bergstein og på denne måde kortlægge malerens arbejder.
Har du et værk af kunstneren vil vi være taknemmelige for et godt foto og en tilladelse til at ”udstille” det i den virtuelle udstilling.
På sigt kan det komme på tale at arrangere en fysisk retrospektiv udstilling hvor værkerne kommer til sin fulde ret.